SMVherning

« Tilbage

Spændende foredrag om USA og Politik

Til generalforsamlingen den 13. marts på Hotel Regina havde SMVherning et aktuelt og spændende foredrag om USA og politik

Torsten Jansens foredrag var en unik indsigt i forholdet mellem Danmark og USA, med fokus på politik, erhvervsliv og kulturelle forbindelser. Som tidligere USA-korrespondent og diplomat var Torsten en ekspertise, der bragte lys på de udfordringer og muligheder, danske virksomheder og politiske beslutningstagere står overfor i en verden præget af forandringer.

Torsten Jansen er tidligere USA-korrespondent, udlandschef og studievært hos DR. Fra 2007-11 var han diplomat på ambassaden i Washington DC, hvor han som kultur- og pressechef varetog planlægningen af talrige ministerbesøg og officielle rejser for Kongehuset i USA. Som en del af sit arbejde inviterede han amerikanske journalister og tv-hold til Grønland og Danmark og assisterede danske virksomheder på det amerikanske marked.

I dag arbejder Torsten som uafhængig rådgiver for danske og udenlandske virksomheder inden for politik og kommunikation. Desuden optræder Torsten i danske medier som USA-analytiker.

Tilbage i 2009 udgav Torsten bogen “Obama City. Et portræt af Washington DC” sammen med Cathrine Gyldensted. I 2020 udgav han “Sprækker – Om rystelserne i venskabet mellem Danmark og USA”.

De små 90 deltagere blev både klogere og gik klogere fra foredraget.