SMVherning

« Tilbage

Hvornår træder BR15 i kraft?

I 2016 skal byggerier og ejendomme følge det nye 2015-bygningsreglement. Ikræfttræden af det nye bygningsreglement vil betyde væsentlige ændringer af facader, tage, installationer og af, hvilke byggematerialer, der kan anvendes. Samtidig skærper det kommende bygningsreglement energikravene til bygninger - både ved nybyggeri og ved renoveringer.

Trafik- og Byggestyrelsen oplyser, at der vil være en overgangsordning fra 1. januar til 1. juli 2016, hvor både BR10 og BR15 er juridisk gældende. Det betyder, at boligejere selv kan vælge, hvilket bygningsreglement, de vil benytte, hvis de skal bygge nyt, til eller om. 

De nye regler i BR15 giver ikke anledning til at fremskynde evt. om- eller tilbygninger, for at kunne bruge reglerne i BR10.

Tidligere har vi set, at folk har sendt en masse byggeansøgninger ind for at drage fordel af den gældende ordning, inden nye træder i kraft med skrappere krav. 

Men i det nye bygningsreglement er der tiltag, der gør at folk rent faktisk vil få lyst til at bruge BR15, så snart det træder i kraft.

Der er tale om et krav, der de facto allerede er i værk, og kravet rammer primært dem, der stadig ikke har fået udskiftet deres gamle oliefyr.

Det er primært i BR15 kap. 7, Energi, med tilhørende konsekvensrettelser til kap. 8, Installationer, at der sker de væsentligste ændringer. I enkelte af de øvrige kapitler kan der forekomme mindre rettelser.

I BR15 stadfæstes et krav om, at en andel af energiforbruget i boliger, der ikke er tilsluttet fjernvarmenettet eller naturgas, skal komme fra vedvarende energikilder som fx pillefyr og anden biobrændsel, varmepumper, husstandsvindmøller eller tilsvarende.