SMVherning

« Tilbage

Entreprenør-Garantier i AB 92

AB 92 indeholder flere regler omkring de garantier, der skal stilles af henholdsvis bygherren og entreprenøren. I nærværende artikel behandles nogle problemstillingerne i relation til de garantier, som Entreprenørenskal stille overfor Bygherren.

 

1. HVORNÅR SKAL GARANTIEN STILLES

1.1 Det fremgår af AB 92, § 6, at entreprenøren senest 8 dage efter entrepriseaftalens indgåelse skal stille sikkerhed for opfyldelse af sine forpligtelser overfor bygherren. Det er ikke nærmere skitseret, hvad sikkerheden skal bestå i, men der er som eksempel angivet betryggende bankeller sparekassegaranti, kautionsforsikring eller anden betryggende sikkerhed. I langt de fleste tilfælde stilles sikkerheden i form af en bankgaranti eller kautionsforsikring, men der er ikke noget til hinder for, at sikkerheden kan stilles på anden måde, fx ved pant i værdipapirer, hvilket dog ikke synes særligt hensigtsmæssigt.

1.2 Som det fremgår af AB 92, § 6 skal sikkerheden stilles senest 8 dage efter entrepriseaftalens indgåelse. Denne frist påhviler det entreprenøren at overholde af egen drift. Det forholder sig ikke sådan, at entreprenøren blot kan vente på, at der bliver fremsat et krav herom fra bygherren. Sikkerheden skal stilles af egen drift. Sker det ikke, foreligger der en misligholdelse fra entreprenørens

1.3 Forinden bygherren eventuelt ophæver aftalen, skal han dog fremsætte et påkrav overfor entreprenøren, men hvis ikke entreprenøren efterkommer dette påkrav, kan bygherren altså ophæve

 

2. PASSIVITET

2.1 Det er ikke sjældent, at der ses eksempler, hvor bygherren glemmer at stille krav til entreprenøren om, at der skal stilles garanti. Spørgsmålet er, om bygherren derved fortaber sin ret, fx hvis bygherren først fremsender et krav om en garanti lang tid efter aftalens indgåelse, fx i forbindelse med at bygherren bliver opmærksom på, at noget af byggeret er mangelfuldt. Bygherren mister ikke sin ret til at kræve garantien stillet, uanset hvor lang tid der går. Bygherren kan altså ikke fortabe sin ret ved passivitet.

 

3. HVAD DÆKKER GARANTIEN

3.1 Sikkerheden stilles for opfyldelse af samtlige entreprenørens forpligtelser overfor bygherren, herunder er selvfølgelig det mest oplagte eksempel mangler ved byggeriet, men også i situationer, hvor bygherren fx har udbetalt for store aconto beløb. Endelig kan bygherren benytte trækning på garantien i den situation, hvor entreprenørens arbejde ikke bliver færdiggjort, fx i de tilfælde, hvor entreprenøren på grund af konkurs ikke er i stand til at færdiggøre arbejdet.

 

4. MODREGNIGN ELLER TRÆK PÅ GARANTI

4.1 Det forekommer ofte, at der konstateres mangler ved et byggeri, således at bygherren har et erstatningskrav imod entreprenøren. Omvendt forholdet det sig ofte også således, at bygherren har tilbageholdt betalinger på grund af konstaterede mangler. I den situation rejser sig det spørgsmål, om bygherren skal få fyldestgjort sit erstatningskrav ved at foretage modregning i den gæld, bygherren har til entreprenøren, eller om bygherren skal betale sin gæld til entreprenøren og i stedet holde sig til den udstedte garanti. Der er ingen tvivl om, at bygherren har en modregningsret, det vil sige, at bygherren kan vælge at få sit tilgodehavende imod entreprenøren udlignet ved at modregne i sin gæld til entreprenøren. Spørgsmålet er så, om bygherren også har en modregningspligt. Man kan forestille sig, at banken, som har stillet garantien på vegne af entreprenøren, vil have en stærk interesse i, at bygherren modregner over for entreprenøren, fremfor at trække på garantien stillet af banken. Ordlyden i AB 92 løser ikke dette problem. I en sag fra 2011, hvor en bygherre havde konstateret mangler for ca. 2,5 mio. kr., men samtidig havde en gæld til entreprenøren på 2,8 mio. kr., valgte bygherren i stedet for at foretage modregning at anmode banken, som havde stillet garantien om at udbetale 2,3 mio. kr. i henhold til garantien. Banken var ikke særlig tilfreds med dette, og spørgsmålet blev prøvet ved Voldgiftsnævnet for bygge og anlæg. Voldgiftsnævnet for bygge og anlæg fastslog, at bygherren havde pligt til i første omgang at søge sit tilgodehavende imod entreprenøren udlignet i den gæld, bygherren havde til entreprenøren, og fastslog derfor at bygherren skulle tilbagebetale de 2,3 mio. kr., som bygherren havde fået udbetalt fra den garantistillende bank.

4.2 Konklusionen er således, at hvis bygherren har et krav imod entreprenøren som følge af manglerved byggeriet, er bygherren forpligtet til i første omgang at søge sit krav udlignet ved at modregne sit tilgodehavende mod entreprenøren i det tilgodehavende entreprenøren måtte have imod bygherren. Først herefter kan bygherren trække på garantien for eventuelle tilgodehavender, der ikke kan dækkes ved modregning.

4.3 Der er mange andre problematikker knyttet til entreprenørgarantier, og disse vil senere blive omtalt her på hjemmesiden.