SMVherning

« Tilbage

Spar penge ved mindre udbud

Herning-Ikast Håndværker- og Industriforeningen er i dialog med kommunerne om favorisering af lokale håndværkere. 

Af Jørn Roed

jro@herningfolkeblad.dk

 

UDBUD

Da Herning-Ikast Industri- og Håndværkerforeningen i sidste uge holdt generalforsamling, kunne formand Aksel Fyhn berette om, at der sker en skævvridning af markedet, eller retter to skævvridninger.

Den første skævvridning er mellem de store og de små virksomheder. Mens de største entreprenørselskaber i Herning de seneste måneder har fremlagt rekordregnskaber målt på både omsætning og overskud, så kniber det for de mindre håndværksmestre.

”Branchen som helhed er ikke begyndt at tjene penge, og du vil blive chokeret, hvis du ser regnskaber hos de små entreprenører og leverandører”, siger Aksel Fyhn, som fortæller, at de mindre håndværksmestre ligger og balancerer omkring nulpunktet.

Ikke reel konkurrence

De skyldes ifølge formanden, at mange af de offentlige opgaver for eksempel storsygehuset i Gødstrup udbydes i større og større entrepriser, hvilket har ført til, at få selskaber kan byde ind.

”Hvis der kun er ganske få, der kan give bud, så får du ikke en reel konkurrencesituation. Som kunde er man interesseret i at få den skarpeste pris, og derfor tror jeg, at man skal til at bryde det op i mindre enheder. Hvis man laver dem i mindre udbud, så kunne man fordele opgaverne lidt og få nogle bedre priser”, siger Aksel Fyhn.

Han peger på, at firmaer, der ikke har noget problem med at sende medarbejdere til Aahus og København, godt kan få arbejde og tjene penge, men de, der holder sig til lokalområdet, har det hårdt.

Lokal prækvalifikation

Han har dog et begrundet håb om at udbudene bliver mindre og at flere dermed kan komme til. I Horsens og Aarhus kommuner har man på det seneste haft held med at dele flere byggerier op i fagentrepriser.

”De har fundet ud af, at de sparer rigtig mange penge på det”, siger Aksel Fyhn.

I Aarhus Kommune er man endda gået et skridt videre og har delt kommunen op i mindre enhverv, hvor de lokale håndværkere bliver udvalgt til at byde på opgaverne, altså en form for prækvalifikation af lokale håndværkere.

”Hvis det var i Herning Kommune, og man skulle bygge i Vildbjerg, så ville man sige at der er en kreds af håndværkere fra byen, der skal give pris, og hvis det er i Haderup, så er det nogle andre”, siger Aksel Fyhn.

Han ser det som en mulighed at spørge tre håndværkere fra lokalområdet samt at invitere nogle udefra til at give tilbud.

”Man vil jo gerne have konkurrence, men hvis man er et lille Vildbjerg-firma, så er det vigtigste, at man får lov til at give pris”, siger Aksel Fyhn.

I Herning og Ikast-Brande kommuner er man ifølge ham lydhøre over for ideen.

”Vi er i dialog med dem omkring det, og de er meste positive og imødekommende”, siger Aksel Fyhn.

Boom i byerne

Den anden udfordring er af geografisk karakter.

”København, Aarhus og Odense kører derudaf med fuld hammer, og den ene byggekran kan næsten ikke komme frem for den anden. Det oplever vi altså ikke herude”, siger Aksel Fyhn til Herning Folkeblad.

Han sidder i flere sammenslutninger af håndværkerforeninger rundt om i landet, og i Nordjylland og Sydsjælland er historien den samme som i HIHI’s lokalområde.

Det skyldes af flere og flere bosætter sig i de største byer, hvilket naturligvis gør det mere attraktivt at bygge der.

”Hvis man bygger et eller andet i Aarhus, så kan man sælge til det dobbelte af hvad man kan i Herning, og materialer og arbejdskraft koster stort set det samme, så den er svær at løse”, siger formanden.

 

: FAKTA

AARHUS SPARER MILLIONER

I 2013 SØSATTE Aarhus Kommune et projekt, som skulle gøre det muligt for både mindre og større håndværksvirksomheder at byde på de opgaver, som bliver sendt i kommunalt udbud.

Opgaver op til tre millioner kroner indenfor tømrer-, murer-, maler-, VVS- samt elinstallations-arbejder bliver frem til 2017 udbudt i fag-entrepriser i stedet for hovedentrepriser. Det gør det lettere for mindre, lokale håndværksfirmer at byde ind på projekterne, og dermed er der flere om budene, hvilket giver øget konkurrence.

I Aarhus Kommune forventer man, at den årlige omsætning ligger omkring 105 millioner kroner, og man forventer, at kunne spare mellem 5 og 10 millioner kroner årligt ved udbudene.